Skip to main content

Udvikler til videreudvikling af unik løsning til maskinhandlere i Danmark

Udvikler-hos-JMA

JMA A/S er en markedsledende virksomhed, der leverer markedets mest udbredte og anerkendte brancheløsning ”Dealer Service Management (DSM)” til maskinhandlere i eget hostingmiljø baseret på Microsoft platform som Dynamics NAV/BC, Intune samt flere 3. parts softwareprodukter som Reeft, Continia m.fl.

Udvikling af moduler kundetilpassede løsninger og vedligehold af DSM-løsningen

I et godt kollegafællesskab vil du være med til at videreudvikle vores unikke DSM-løsning. Nogle af de mest typiske arbejdsopgaver er, at vedligeholde vores standard DSMløsning, udvikling af nye moduler til vores DSMløsning, udvikle kundespecifikke tillægsløsninger og evt. indgå i et eskaleringsteam sammen med JMA’s supportteam. 

JMA har ambitiøse vækstplaner, så du behøver ikke at være bange for, om der er opgaver nok - det sørger vores kunder for.

Grundig introduktion og kompetente kolleger

Vi sørger for, at du får en grundig introduktion til vores DSM-løsning, og du vil hele tiden være bakket op af kompetente kolleger, der er klar til at hjælpe, når behovet opstår. Virksomhedens hovedkontor er placeret i Randers tæt ved motorvejen, og her vil du få din daglige gang sammen med dine danske kolleger.

Vi tilbyder frihed, ansvar og udvikling i et stærkt team

  • Et selvstændigt og spændende job med stor grad af frihed under ansvar
  • Personlig og faglig udvikling i et team af kolleger med et meget højt fagligt niveau
  • En arbejdsplads, hvor vi prioriterer god balance imellem arbejde og fritid, og hvor vi gerne vil hinanden
  • Lønpakke efter kvalifikationer, inkl. pensionsordning, sundhedsordning, smartphone, bredbåndsforbindelse, frokostordning, eget motionscenter og engageret personaleforening

Lidt om dig:

  • Du har et par års erfaring med Microsoft Dynamics 365 Business Central eller tilsvarende ERP-løsninger, som har givet dig forståelse for processer og flow i fx køb, salg, lager, service og økonomi
  • Du har erfaring med kodning i de mest almindelige sprog, og er villig til at lære C/AL og AL
  • Du arbejder analytisk, struktureret og får leveret dine opgaver til den aftalte tid
  • Du kan frit bevæge dig mellem dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt
  • At du kan identificere dig med JMA-værdierne og efterleve dem i hverdagen

Vil du vide mere?

Hvis du er blevet nysgerrig og gerne vil vide mere, så er du velkommen til at kontakte HR-chef Jesper Kallesø på +45 8711 0000 eller +45  2910 6131 eller Email: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Da vi har ikke en sidste frist på annoncen, vil vi anbefale dig at sende dit opdaterede CV hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. Der vil indgå diverse tests i forbindelse med rekrutteringen. Ansøg via formular på siden her. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 
Tilmeld dig nyhedsbrev