Skip to main content

Medarbejderportræt: Torben Rosenberg Nielsen

Medarbejder JMA Torben R. Nielsen

"Det giver mening at få samlet kræfterne i én supportafdeling – både for kunder og for JMA," fortæller Torben Rosenberg Nielsen, teamleder for hele Supportafdelingen, IT- og DSM-support. 

Fra murerlærling til datatekniker til teamleder for hele supportafdelingen i JMA

Torbens rejse begyndte langt fra IT-verdenen. Han begyndte som murerlærling og udforskede senere IT-verdenen med stor interesse.

Hvad ønsker jeg mig virkelig? Hvad vil jeg gerne forfølge? De spørgsmål stillede Torben sig selv som ung mand, der mødte udfordringer i at finde en praktikplads, og han fandt svaret.

Han begyndte som 25-årig som datatekniker-elev på Aalborg Tech College og senere hos JMA.

Torben i tal 

  • 2016 maj: Startede i JMA 
  • 2020 februar: Udlært datatekniker 
  • 2023 august: IT & Support-Lead 
  • 2024 april: Teamleder for hele Supportafdelingen, IT- og DSM-support
  • Fritidsinteresser: Padel og lange gåture med gå-klubben 
  • Familie: Gift med Cathrine og sammen har de to dejlige piger

 

Flere opgaver – større ansvar – samme lyst til at gøre en forskel

Lysten til at gøre en forskel, og ikke mindst viljen og ansvarligheden, har ført til at Torben nu er teamleder for hele supportafdelingen bestående af både IT-Support samt DSM-support fra april 2024.

Vicedirektør Karina Behr Andersen fortæller om Torben:

"Hans store engagement og passion har skabt en mærkbar forskel for både medarbejdere, kollegaer og ikke mindst vores kunder. Der er fuldt fokus på kundeservicering, optimering og effektivisering af vores kunders IT, udvikling af hans medarbejdere og JMA – og så er Torben nysgerrig på udvikling af egne evner løbende."

Et kendt ansigt i en ny rolle som nysgerrig og ambitiøs leder

Torben fortæller, at han glæder sig til at finde ud af dynamikken i det samlede hold – hvordan folk fungerer, når de ikke er vant til at sidde sammen på tværs af afdelingerne. Alle arbejder med support i den nye og samlede supportafdeling, men der er forskel på folk, alder og interesser. Torben forklarer her om sin motivation:

"Det nye er, at jeg samler DSM Support og IT Support under min ledelse for at styrke vidensdelingen blandt os og ikke mindst at gøre det nemmere for vores kunder med én supportafdeling.  Jeg er grundlæggende nysgerrig og motiveret for at bidrage til væksten af både JMA og vores kunder, i samarbejde med mine medarbejdere og kolleger." 

Torbens nye kapitel

Det var et ønske om at dyggtigøre sig inden for ledelse som disciplin, der fikTorben til at tage en lederuddannelse.

"Jeg fortsætter bestemt også med at videreuddanne mig yderligere, for jeg er en uerfaren leder - men jeg tror også på, at man altid skal forsøge at udvikle sig selv resten af livet. Det er en ny rejse for mig. Jeg skal på en måde lære et nyt 'sprog’."

"På min rejse vil der altid være ny viden at hente både teoretisk og praktisk. Jeg glæder mig til at bruge teorien og se, at jeg forhåbentlig kommer til at gøre en store forskel i det daglige. Hos JMA får jeg også god sparring på lederniveau, da vi har en god og erfaren ledergruppe, der er gode til at sparre med hinanden."

Særligt fokus på cybersikkerhed 

Når JMAs team for cybersikkerhed taler om cybersikkerhed med kunderne, så er de ofte uvidende eller opgivende i forhold til emnet. Læs mere her om cybersikkerhed, og hvordan JMA hjælper og støtter.

"Vi gør meget ud af at undervise vores kunder i vigtigheden af cybersikkerhed. Vi er nok snart ved den 10. kunde nu, som har været rigtig glade for de løsninger, vi har lavet hos dem. Det er en stor udfordring, og vi ved desværre, at dem der bliver ramt, ofte ikke overlever det som virksomhed.

"Vi har i høj grad fokus på cybersikkerhed. Det er en daglig kamp, hvor vi bruger kræfter på at holde uvedkomne ude af vores systemer." 

Frihed under ansvar 

Det er en rejse fra elev, til  teamleder for én afdeling, til nu teamleder for to afdelinger, Torben kigger tilbage på - og det er en bedrift, han kan være stolt af. 

"JMA har altid behandlet mig godt, og det giver mig endnu mere lyst til at yde den ekstra indsats, der skal til for at nå i mål med vores opgaver. Mine kollegaer er sindssygt dygtige, og det er fantastisk inspirerende at have så mange mennesker omkring en, der kan så meget. Hos JMA stoler vi på hinanden, og har meget stor frihed - under ansvar selvfølgelig. Der er gode muligheder for at udvikle sig både personligt, men også professionelt."

Kunne du tænke dig at lære Torben bedre at kende, så er du mere end velkommen til at connecte med Torben. 

Tilmeld dig nyhedsbrev