Udvikler til videreudvikling af unik løsning til maskinhandlere i Danmark
JMA A/S er en markedsledende virksomhed, der leverer markedets mest udbredte og anerkendte brancheløsning ”Dealer Service Management (DSM)” til maskinhandlere i eget hostingmiljø baseret på Microsoft platform som Dynamics NAV/BC, Intune samt flere 3. parts softwareprodukter som Reeft, Continia m.fl.
Udvikling af moduler kundetilpassede løsninger og vedligehold af DSM-løsningen
I et godt kollegafællesskab vil du være med til at videreudvikle vores unikke DSM-løsning. Nogle af de mest typiske arbejdsopgaver er, at vedligeholde vores standard DSMløsning, udvikling af nye moduler til vores DSMløsning, udvikle kundespecifikke tillægsløsninger og evt. indgå i et eskaleringsteam sammen med JMA’s supportteam.
JMA har ambitiøse vækstplaner, så du behøver ikke at være bange for, om der er opgaver nok - det sørger vores kunder for.
Grundig introduktion og kompetente kolleger
Vi sørger for, at du får en grundig introduktion til vores DSM-løsning, og du vil hele tiden være bakket op af kompetente kolleger, der er klar til at hjælpe, når behovet opstår. Virksomhedens hovedkontor er placeret i Randers tæt ved motorvejen, og her vil du få din daglige gang sammen med dine danske kolleger.
Vi tilbyder frihed, ansvar og udvikling i et stærkt team
- Et selvstændigt og spændende job med stor grad af frihed under ansvar
- Personlig og faglig udvikling i et team af kolleger med et meget højt fagligt niveau
- En arbejdsplads, hvor vi prioriterer god balance imellem arbejde og fritid, og hvor vi gerne vil hinanden
- Lønpakke efter kvalifikationer, inkl. pensionsordning, sundhedsordning, smartphone, bredbåndsforbindelse, frokostordning, eget motionscenter og engageret personaleforening
Lidt om dig:
- Du har et par års erfaring med Microsoft Dynamics 365 Business Central eller tilsvarende ERP-løsninger, som har givet dig forståelse for processer og flow i fx køb, salg, lager, service og økonomi
- Du har erfaring med kodning i de mest almindelige sprog, og er villig til at lære C/AL og AL
- Du arbejder analytisk, struktureret og får leveret dine opgaver til den aftalte tid
- Du kan frit bevæge dig mellem dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt
- At du kan identificere dig med JMA-værdierne og efterleve dem i hverdagen
Vil du vide mere?
Hvis du er blevet nysgerrig og gerne vil vide mere, så er du velkommen til at kontakte HR-chef Jesper Kallesø på +45 8711 0000 eller +45 2910 6131 eller Email:
Da vi har ikke en sidste frist på annoncen, vil vi anbefale dig at sende dit opdaterede CV hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. Der vil indgå diverse tests i forbindelse med rekrutteringen. Ansøg via formular på siden her.
Vi glæder os til at høre fra dig.